Smartlog v. II » DET DØVE ØRE
Opret egen blog | Næste blog »

IKKE TID

28. apr 2006 09:41, Det døve øre

Jeg er desværre nødt til at lukke Det døve Øre.

Jeg har ikke tiden til at gøre det godt.

MANGE tak for interessen og alle kommentarerne.

IKKE TID

28. apr 2006 09:41, Det døve øre

Jeg er desværre nødt til at lukke Det døve Øre.

Jeg har ikke tiden til at gøre det godt.

MANGE tak for interessen og alle kommentarerne.

MAND MED FULDSKÆG

27. apr 2006 09:53, Det døve øre

MAND MED FULDSKÆG

Sidste gang i musikskolen, fik jeg et notat med en ny elev. Søren 1.B. Så jeg forberedte "Jeg er en glad lille cowboy". Det bankede på døren, jeg åbnede pædagogisk imødekommende. Udenfor stod en mand med fuldskæg og styrthjelm. Et halvt hoved højere end mig ! Store stærke Klaus. Lille Søren gik i 1.B på gymnasiet.

 

SVØMMEPRØVE

26. apr 2006 09:52, Det døve øre

SVØMMEPRØVE

Jeg kan dræbe krokodiller, svømme fra en haj, befri kvinder i havsnød, slå en sørøver ihjel. Jeg har bestået. 600 meter på 14 min. uden at holde ved.

Nu vil jeg gå til synkronsvømning, der skal man da ikke svømme så lang.

 

JEG ER NERVØS

25. apr 2006 12:09, Det døve øre

I aften kl. 21, skal den store svømmeprøve stå uden svømme-arme eller korkbælte. Åh nej.

JEG ER FORELSKET

25. apr 2006 11:48, Det døve øre

Prøv og se disse små figurer. Jeg er bare forelsket i disse små noder. Det er Monika Ritterband der er kunstneren. http://www.monicaritterband.dk/index.html. Hun har lavet noderne om til små individuelle skabninger, med deres egen personlighed og særheder. Det er så flotte, og historien bag så sød. Hun laver også et utroligt smukt stel, Musica. Hun skriver selv om sine noder:

Fx er Hvilenoden blid, blød, tænksom og drømmende og endeløst forelsket i Den stolte Node, som er en flot fyr men en kende selvbevidst. Noden med de lange ben er klog, men lidt af en enspændertype, og har i årevis tilbedt Hvilenoden uden at erklære sig.
Noden med de lange ben er nær ven med Den tynde node. De har kendt hinanden siden de var børn og har en gensidig forståelse af hinandens styrker og svagheder.
Den tynde node er genert - stammer en smule, når han er presset, men er ellers en lille sej kæmper.
Dasenoden tager alting med ro - og er ikke til at slå ud af kurs og kender ikke til stress. Dasenoden foretrækker at ligge på ryggen og se op i himlen og tænke gode og kloge tanker.
Den Xede node er en glad, rund og fyldig node som elsker børn i baner. Har selv fire sæt tvillinger, og hvis man kigger nærmere så kan noden godt forvandle sig til en barnevogn. Kærlighedsnoderne er to voldsomt forelskede noder der er smeltet sammen. Det indtryk får man i hvert fald
når man møder dem. De repræsenterer den ultimative forelskelse i nodernes univers. De to noder bliver sjældent set hver for sig. De kan, selv om de ind i mellem prøver på det, ikke lade være med at sende lange blikke til hinanden, holde hinanden i hånden under bordet, referere til hinanden både i tide og utide. De taler mere i "vi" end i "jeg".
Dansenodens partner er hjælpeløst forgabt i Dansenoden, som er en artist på et dansegulv og et let offer for andre kvindelige danseres beundrende blikke og smiger. Men Dansenoden og hans partner hører sammen. Sofanoden vil aldrig være at finde på et dansegulv. Sofanoden er en rigtig hyggenode og elsker at sidde dybt i sine sofapuder og se film og spise slik.
Sofanoden og Noden i det grønne er søskende, men meget forskellige. Hvor Sofanoden er en indenode er Noden i det grønne en udenode. Noden i det grønne har lært sig om alt hvad der bevæger sig eller ligger stille i naturen. Er i øvrigt en dygtig svampejæger og fremragende til at lave mad. Han elsker gode vine og selskaber - og han inviterer ofte hele nodefamilien til sine delikate retter - også naboen Klaverbokseren, som altid bliver bedt om at spille sine egne kompositioner efter måltidet. Klaverbokseren er en node med et stort temperament men heldigvis også med et stort talent for at se det komiske i tilværelsen. Klaverbokseren ler højt, ofte og længe og banker altid sidemanden i ryggen - både i tide og utide. Oven over alting svæver Den glade Node
.


På at se Monika Ritterbands hjemmeside. I vil ikke blive skuffet.

VI LAVER EN HISTORIE

25. apr 2006 09:46, Det døve øre

På nuværende tidspunkt er vi 4 personer der er ved at lave en historie. Jeg tænke på om der ikke er en af alle de der er så dygtige til det grafiske, som enten kan lave noget grafisk på computeren, finde et foto, et maleri, en tegning eller bare ved hvor der er noget fra nettet, der passer til den historie vi er ved at lave. Måske en forside eller bare til at illustrere handlingen. Så send en e-mail og vedhæft et eller andet, så sætter jeg det ind på siden.

DET KOMMER NU

24. apr 2006 13:34, Det døve øre

 Nej hvor et vejr. Jeg skal undervise i musikskolen nu mellem 14 og 21. Men glæder mig kun. Dejlige og dygtige børn, ambitioner og spilleglæde. Så behøves jeg heller ikke at tænke på PRØVEN i morgen. Tænk hvis jeg drukner. Det vil da være synd. Hvor er jeg glad for at have et arbejde, hvor man kan giver glæde og lyst til at spille. Eleverne giver så meget igen. Nu vil jeg købe en is, åben min jakke og modtage foråret. Jeg er så naiv at tror det kommer lige nu.

 

NAIV

24. apr 2006 11:30, Det døve øre

At være naiv. Har altid haft en negativ ladet klang. Forbundet med børn, blondiner og andre ikke så begavede mennesker. Men er det ikke smukt at være naiv. At tro på det gode i andre. Selvom man har livserfaring, fået ar og blevet skuffet. Skal man så ikke stræbe og tro på det positive og gode. Finde det som en selvfølgelighed. Jeg syntes det er smukt, at være naiv. Det viser lidt om en selv. Vil ønske jeg kunne være lidt mere uforbeholden.

 

SIKKEN EN NAT

24. apr 2006 10:15, Det døve øre

Jeg gik i seng kl. 21 sammen med solen. Havde haft en dum dag og haft spillejobs. Vinduet stod helt åbent og den faktiske milde aftenluft kom ind i soveværelset. Udenfor i det store gamle bøgetræ sang solsorten. Så smukt, den var måske ved at gøre sig til, jeg kunne da godt falde for den. Dynen faldt på den helt specielle måde den gør når man er rigtig træt. Både blødt og tungt. Læse i en time, akkompuneret af solsorten og duften fra haven. Faldt tilfreds i søv. MEN kl. 2 vågnede jeg med et sæt. Hørte glas der gik i stykker og skridt. Var HELT overbevidst om at der var indbrud. Nej jeg blev bange, måtte ud i underbukser og karate stilling. Men det var en drøm. Heldigvis. Faldt i søvn igen. Fik frygtelige drømme om vilde STORE dyr i soveværelset. For første gang i lang tid er det SÅ godt at komme på arbejde mandag morgen.

ØV

23. apr 2006 14:34, Det døve øre

Jeg har bare ondt i øret idag. Er sur og uretfærdig. Så Bloggen har nok bedst ikke at blive en del af min øv-dag. 

HJÆLP

22. apr 2006 12:22, Det døve øre

Hvad står der på den grønne seddel eller sms'en. Er det en mand eller kvinde. Er det alvorligt eller .... Kik og hjælp. Behøves ikke at digte men gerne komme med forslag. Se 1. Kapitel

HVORFOR

22. apr 2006 12:10, Det døve øre

Hvor syntes jeg Nyheder på Tegnsprog, er sexet. Ægte. Mærkeligt, men vi vælger jo ikke alle sammen vores ting.

SVØMMEPRØVEN

22. apr 2006 11:54, Det døve øre

På tirsdag skal jeg til den frygtede svømmeprøve inden optagelsen på kajak-holdet. Jeg er nervøs. Jeg har trænet, sidst jeg svømmede i min helt egen stil og tempo der lige nøjagtigt er så hurtigt at jeg ikke synker, kom en gåbesværet pensionist dame hen til kanten. Stillede krykkerne. Med sin STORE badedragt begyndte hun sku at hoppe i. Jeg tænkte straks, at hende må jeg lige holde et øje med, der var trods alt 4 meter til bunden. Efter en bane overhalede hun MIG i fin stil !. . Mit image som hård negl led et alvorligt knæk i disse minutter. Jeg tænker .... Når jeg svømmer er min numse et godt stykke under vandoverfladen, ville nok svømme hurtigere hvis jeg lå lidt mere vandret. Men jeg tror at pga mit kønsorgan er så stort, tynger det den del af kroppe nedad. 

1. KAPITEL

21. apr 2006 14:00, Det døve øre

Er der nogle der vil være med til at skrive en web-historie. Ved ikke hvad den skal handle om. Starter bare. Alle kan skrive kommentarer eller digte med. Måske en krimi, en læge roman, seriøs med kvalitet, eller bare sjov ... Det sjove er bare at historien vil og kan udvikle sig. Hvis du skriver lidt, så kopier jeg det bare ind i historien, og sætter det sammen. Jeg syntes det kunne være en sjov ide.

1. KAPITEL

Arbejdet skulle laves, kaffen fra Starbuck, frisk malet og dampende. Computeren lavede sin velkendte beroligende lyd. Så på de to stakke af papir der skulle kommenteres. Der var ikke noget som en varm forårs aften, da jeg kikkede ud af vinduet, så jeg det specielle lys, der fortalte at foråret var på vej. Godt hjemmebagt brød med lidt ost, hjalp arbejdet på vej. Min lomme bevægede sig. SMS. Kærkommen afbrydelse.